Det er faktisk et meget godt spørgsmål at stille sig selv og gå i dybden med.

Jeg snakkede med en veninde om dette, og der kommer vi ind på hvad 2023 har været for et år og spørgsmålet om "Overlever eller lever jeg?"

Jeg tror desværre der er mange der siger jeg "lever" men det de endelig gør er at "overleve", fordi vi er fortalt at dette er at leve.

Jeg har i rigtig mange år troet at jeg levede, især fordi jeg var fortalt at det var det vi gjorde, især i vores familie. Vi arbejder hårdt og igennem, uanset om det koster vores helbred og vores mentale sundhed. Der er sikkert rigtig mange derude der kender det mønster.

Men da jeg for flere år siden tænkte, det vil jeg ikke være med til, skiftede jeg retning. Jeg forlod mit "normale" job som tilsynsførende inden for rengøring og begyndte at arbejde med det jeg gør i dag. Ja SÅ måtte jeg da leve og kunne trække vejret frit. Men svaret var faktisk nej.

Så nu er vi ved at komme til vejs ende på året 2023, så plejer vi mennesker at se lidt på, hvor lang vi er nået i vores drømme og livet.

Når jeg skal være ærlig, har især 2023 været et år, jeg bare har forsøgt “at overleve”, intet har været “at leve” for mig.

Især tiden efter min mors død i august har været brutal. Det har været en periode med masser af smerte, ikke så meget fordi min mor endelig fik fred, men mere alt det andet der kom efter.

Dette har påvirket mit privatliv og mit arbejdsliv meget. Især mit arbejdsliv, da jeg ikke har nogen der kan gå ind og gøre mit arbejde for mig når jeg har været fraværende.

Mit levebrød er jo mig, og det jeg kan.

Hvordan kommer man så ud af den her tilstand, der hedder "at overleve"?

Det første er at indse, at man er i “at overleve” og ikke i “at leve”. Dette kan være enkelte dele af ens liv som arbejde, ægteskabe/samliv, forældrerolle, øvrig familie eller i venskaber.

Det vigtigste er at opdage, hvornår man “overlever”. Det vil altid påvirke alt det andet, da det er en tung følelse at være i.

Det handler ikke om at du skal rykke det hele op på en gang, men at lave de små men gode ændringer i dit liv, der fører til at du kan mærke at du trækker vejret dybt ind og du mærker glæde og lettelse i din krop. Kærligheden i din sjæl.

For et liv i “overlevelse” er altid kaotisk, det er den der fornemmelse af at det bare ikke er godt nok. At man ikke kan trække vejret ordentligt. Der er en følelse af mangel i dit liv.

Nogle gange er kaoset så alt omfattende, at man har brug for hjælp. Det kræver det mod at søge hjælp, andre gange fortæller man sig selv, at man ikke har råd til at søge hjælp.

Men der er det vigtigste spørgsmål, når det kommer til økonomien; Har du råd til IKKE at gøre det? For hvad er prisen for at blive i det, du er i nu? Er det dyrere på lang sigt? Eller vil du få mere økonomisk vindning på lang sigt?

Men det vigtigste af alt er nok, hvad er det, der gør, at du føler, at du “lever” dit liv i forhold til bare “at overleve”.

Hvad skal der til for at du lever?

Knus Dina